Millioner sulter og tørster i det tørkeramte område omkring Somalia og Kenya. Terrororganisationen al-Shabaab har med vold forhindret nødhjælpen i at nå de nødlidende.
Nu er der sket en åbning, for gruppen af soldater fra Den Afrikanske Union har nedkæmpet terroristerne, der har tætte bånd til Al-Qaeda. Det skriver TV2.dk.
Efter hårde kampe i Somalias hovedstad Moghadishu er al-Shabaab fordrevet fra det meste af byen.
"Al-Shabaab gjorde alt for os, men vi vil ikke acceptere dem mere. Derfor kæmpede vores regeringsstyrker og tropper fra Den Afrikanske Union imod al-Shabaab i hovedstaden Mogadishu i et forsøg på at sikre hjælperuter til ofrene for tørken," siger Somalias præsident Sharif Sheikh Ahmed ifølge TV2.dk.
I morgen starter ramadanen - det kan betyde en opblusning i kampene.
Kilde: TV2.dk.