Terri Garr er ved at komme sig efter at være blevet opereret for en hjerneblødning den 21. december, skriver New York Daily News.com. Lægerne regner med, at den 58-årige skuespiller kommer sig fuldstændigt. Garr, som også lider af sklerose, er vågen og tilstedeværende, siger hendes pressesekretær, Heidi Schaeffer.
Garr har spillet med i forskellige film og TV-serier som ’Skadestuen’ og ’Frasier’. Mange herhjemme vil sikkert huske hende bedst som hippiepigen Phoebes mor i TV-serien ’Friends’, Derudover har hun på det store lærred også været med i film som, ’Pret-a-Porter’ ’Young Frankenstein’ og Steven Spielbergs ’Nærkontakt af Tredje Grad’.