En 16-årig knægt skal nu sidde bag tremmer.
Hverken knallert, cykel eller bus var nemlig tilsyneladende godt nok for en 16-årig dreng.
Han ville kun køre i bil, så derfor snuppede han en, som ikke var hans egen.
Da drengen, der kommer fra Mørkøv nær Holbæk, blev forsøgt stoppet af politiet, eskalerede situationen voldsomt.
Flere gange forsøgte drengen at køre en motorcykelbetjent ned. Det forklarede betjenten i retten.
Men den 16-årige mente ikke, at der bare tale om forsøg på at køre ordensmagten ned.
"Jeg forsøgte at køre fra ham, men jeg har ikke bevidst forsøgt at køre ind i ham," forklarede han i retten ifølge Nordvestnyt.
Det koster nu efter grundlovsforhøret ballademageren varetægtsfængsling frem til 15. november.
Den unge, fartglade herre slipper dog for at skulle i fængsel med de voksne kriminelle.
Han er ifølge Midt- og Vestsjællands Politi nu anbragt på en lukket døgninstitution for unge.