TDCs net er gået ned - valgaften i fare

TDC's ip-, bredbånd- og mobilnetværk er midlertidigt lagt ned. Telegiganten arbejder på problemet, der påvirker minimum 40.000 kunder .
TDC's netværk i hovedstaden er nede her til aften.
TDC's netværk i hovedstaden er nede her til aften. Foto: Colourbox

Københavnere, som benytter TDC, har store problemer her på valgaftenen.

Teleselskabet har problemer med deres ip-, bredbånd og mobilnetværk, men hvad der er galt, er man først ved at få overblik over nu.

"Vi arbejder på højtryk for at løse problemet, men jeg kan ikke give en tid for, hvornår vi har løst det," siger TDC's pressechef Lasse Bastkjær Jensen til Newspaq.

Nedbruddet betyder, at op imod 40.000 kunder i Storkøbenhavn ikke kan ringe, gå på internettet eller se valgaften i tv. Pressechefen forklarer, at flere mennesker højst sandsynligt er ramt af nedbruddet, da en kunde godt kan gøre det ud for en husstand, hvor flere personer bor.

TDC oplyser, at problemet opstod sidst på eftermiddagen klokken 17.20.

Nedbruddet har ikke ramt TDC's fastnetskunder.

Problemerne påvirker mange af landets journalister, som i aften skal reportere fra valgstederne rundt omkring i København.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.