Den har været længe undervejs, og der er set frem til den med spænding, men nu er der kommet dato på. 21. august 2009 får "Inglourious Basterds" premiere i USA og ugen efter fejer den ind over de danske biografer.
Filmen er både skrevet og instrueret af mester-filmmageren Quentin Tarntino og har så prominente skuespillere som Brad Pitt og Diane Kruger på rollelisten. Filmen er Tarantinos første siden "Death Proof" med Kurt Russel i hovedrollen.
Filmen handler om Anden Verdenskrig, men dog i en noget anderledes optik end andre af årets film om den sorte periode i verdenshistorien.
Tarantinos film handler eftersigende om en gruppe af amerikansk-jødiske soldater "The Basterds", der tager til Frankrig og henretter nazister for at skabe skræk og rædsel blandt datidens Hitler-tilhængere.