Angelina Jolie har aldrig lagt skjul på, at hun er lige så vild med kvinder som med mænd.
Hvad stjernen til gengæld næppe vil røbe er, at hun skulle have have haft en hed affære med 'Pokerface'-sangerinden Lady Gaga.
Men det er ikke desto mindre, hvad forfatteren Ian Halperin kan afsløre i sin nye bog om Brad og Angelinas forhold. Det skriver thehollywoodgossip.com. Angelina skulle nemlig være fuldstændig besat af Lady Gaga.
Og ifølge Halperin satte de to kvinder for nylig hinanden stævne på Beverly Wilshire Hotel, hvor de tilbragte en hed nat sammen.
Det nyeste rygte på rygtebørsen kommer kun få uger efter, amerikanske medier kunne afsløre, at Angelina var Brad utro under indspilningerne til filmen 'Salt'.
"Hverken Brad eller mig har nogensinde sagt, at fordi vi lever sammen, så er det ensbetydende med, at vi er lænket sammen. Jeg er ikke sikker på, at troskab er helt og aldeles essentielt for et forhold. Det er værre at skride fra din kæreste og derefter tale dårligt om ham," har den smukke skuespillerinde tidligere sagt til den engelske avis The Mirror.
Men måske det celebre par netop ikke er lænket sammen længere. Ifølge rygterne forbereder Brad Pitt og Angelina Jolie sig på skilsmisse.