Der er en hel verden til forskel på den labre Angelina Jolie, der spillede action-heltinden Lara Croft i 2001, og den udkørte og syletynde kvinde, hun er i dag.
Nu skriver det amerikanske magasin National Enquirer, at Angelina Jolies voldsomme vægtab skyldes, at hun er smittet med den dødelige sygdom hepatitis C. Sygdommen nedbryder leveren, og det kan betyde, at den 37-årige skuespillerinde og mor til seks skal have en levertransplantation for at overleve.
Hepatitis C smitter gennem blod, eksempelvis når man deler nåle med andre misbrugere. Angelina Jolie har tidligere levet et vildt liv, og desuden har hun en række tatoveringer, der også kan være smittekilde.
- Jeg har taget stort set alle slags stoffer: Kokain, ecstasy, lsd og min personlige favorit heroin, har den smukke kvinde tidligere udtalt.
Allerede for fem år siden gik der rygter om, at Angelina var livstruende syg, men ifølge stjernens venner er hendes tilstand forværret på det seneste.
- Hun siger, at hun hverken har energi eller appetit. Hun føler det, som om hun konstant går rundt med den værste influenza, siger en kilde tæt på skuespillerinden.
Angelina er dog ikke den eneste kendis, der angiveligt lider af hepatitis C. Også Pamela Anderson er smittet med leverbetændelse. Hun har sandsynligvis fået sygdommen af sin eksmand Tommy Lee, da begge har brugt den samme nål hos en tatovør.
Kilde: Se og Hør