Kun hver fjerde af os kan yde førstehjælp, men faktisk har hver anden af os har haft brug for det.
Men til dem, der ikke har taget et førstehjælpskursus er der nu hjælp på vej.
Røde Kors har nemlig lavet et nyt førstehjælpskursus. Til mobiltelefonen.
Kurset indeholder 30 af de vigtigste råd. Og selvom det ikke kan erstatte et rigtigt førstehjælpskursus, kan det vise sig at være vigtig information, mener TV-lægen Peter Qvortrup Geisling, der er ambassadør for projektet.
"De første sekunder og minutter er meget vigtig inden en eventuel lægeambulance dukker op," siger han til Newspaq, og understreger, at det ikke kun er for den tilskadekomnes skyld, at det mobile førstehjælpskursus er vigtigt.
" Der er mange, der har det skidt med, at de ikke ved, hvordan de skal tackle den situation, de kan risikere at stå i derfor er førstehjælp på mobilen en rigtig god ide - for man har den altid lige ved hånden," siger han.
Førstehjælpskurset kan hentes ved at sende en sms med teksten "førstehjælp" til 1231.