SF's måske kommende formand ser blå spøgelser, når hun kalder den makroøkonomiske model ADAM for neoliberal.
Modellen, der bruges til at beregne effekten af politikernes beslutninger, som eksempelvis offentlige investeringer i byggerier, er tværtimod politisk neutral.
Sådan lyder det fra senioranalytiker Erik Bjørsted fra den røde tænketank Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har indgående kendskab til modellen.
- Adam-modellen tilsiger, at det nytter at stimulere økonomien med f. eks. offentlige investeringer og at beskæftigelse og BNP heller ikke tager skade af det på den lange bane - det kan næppe betegnes som et neoliberalt synspunkt, skriver han i en kommentar til Newspaq.
Under onsdagens debatmøde i Odense med modkandidaten til formandsposten i SF, Astrid Krag, sagde Annette Vilhelmsen, at det er "vanvittigt", at Finansministeriets regnemodel (og Danmarks Statistiks, red.), som hun kalder neoliberal, bliver brugt.
Men det er noget sludder, mener man i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Erik Bjørsted spiller bolden tilbage i fødderne på Annette Vilhelmsen.
- Det, der er politisk, er de fortolkninger som politikere og meningsdannere lægger ned over modellernes resultater. Faktisk er modellens egenskaber i meget høj grad baseret på, hvad vi rent faktisk kan observere ude i virkeligheden, skriver han.
Erik Bjørsted mener, at ADAM-modellen og dens beslægtede modeller som vismændenes SMEC-model og Nationalbankens MONA-model i høj grad lægger vægt på empiri og statistik.
- Og faktisk kan man i ADAM godt finde egenskaber, som ikke er så lette at genkende fra de teoretiske lærebøger, som empirien tilsiger gælder, siger han og nævner en stigning i arbejdsudbuddet som eksempel:
På den korte bane - især i en krisetid er der ingen garanti for, at en forøgelse i arbejdsudbuddet også slår ud i tilsvarende større beskæftigelse. Det så man blandet andet i perioden 1973 til 1993 hvor udbuddet voksede med godt 300.000 og arbejdsløsheden steg tilsvarende, lyder det fra Erik Bjørsted.
- Men på den helt lange bane ved vi, at en stigning i arbejdsudbuddet med tiden fører til en tilsvarende større beskæftigelse. For eksempel er arbejdsstyrken fra 1948-2007 vokset med ca. 880.000 personer og beskæftigelsen er faktisk vokset tilsvarende, skriver han.
Erik Bjørsted forklarer, at årsagen blandet andet er, at lønstigningerne med tiden bliver mere afdæmpede som følge af den midlertidige højere arbejdsløshed.
- Det forhold, at arbejdsløsheden på den korte bane vokser, men er tæt på uændret på den lange bane er også netop hvad der sker i ADAM, når arbejdsudbuddet øges. Alle disse betragtninger er ikke politisk inspireret, men derimod hvad vi faktisk observerer ude i virkeligheden, lyder det fra senioranalytikeren.