1. Hold fri som alle andre
Der er ingen grund til at skrive jobansøgninger søndag morgen. På det tidspunkt sover resten af Danmark længe eller sidder og spiser brunch. Det er jo et fuldtidsarbejde at være jobsøgende, derfor skal du også huske at holde fri.
2. Arbejd med din identitet
Du skal begynde at se dig selv som “jobsøgende” og ikke “ledig”. Vær nysgerrig og opsøgende. Se din dag med jobsøgning som en normal arbejdsdag, blot med mere frihed.
3. Fortæl det til alle
Selvom du ikke hele tiden skal dyrke din titel som jobsøgende, så skader det aldrig at nævne til folk, at du er på udkig efter arbejde. Det er, når du snakker med folk, dine bekendte eller fremmede, at de fleste jobmuligheder opstår, ikke ved jobopslag.
4. Ingen kedelige arbejdspladser
Det er vigtigt, at du tænker i muligheder frem for begrænsninger. Man kan let tænke, at nogle arbejdspladser er kedelige, men ofte er der faktisk en eller flere spændende underafdelinger samme sted.