Syriske oprørere har befriet over 100 fanger, efter at de lørdag har været i kamp mod soldater fra regimet i et stort fængsel uden for den nordvestlige by Idlib.
Det fortæller aktivistgruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, som fra sin base i London indsamler oplysninger fra et stort netværk af aktivister, øjenvidner og oppositionelle i Syrien.
Mindst 10 oprørere blev dræbt under kampene i og omkring fængslet. Oprørerne har været i stand til at befri over 100 indsatte, efter at kampene begyndte fredag, men de har ikke vundet kontrol over fængslet, siger Rami Abdel Rahman, der leder observatoriet.
Videooptagelser, der er lagt på internettet af aktivister, viser oprørere inde i fængslet, som ligger ved vestlige indkørselsvej til Idlib. Byen er under regeringsstyrkernes kontrol, men store dele af Idlib-provinsen kontrolleres af oppositionen.
På optagelserne ses snesevis af fanger flygte til et udendørsområde i fængslet, som er under oprøreres beskyttelse. Der høres skudsalver og eksplosioner på optagelserne.
En mand ses falde om med kraftige blødninger, og andre iler ham til hjælp.
Andre optagelser, der øjensynligt er inde fra fængslet, viser udbombede celler og dræbte fanger på gulvet. De er angiveligt blevet dræbt ved summariske henrettelser af soldater.
Kampene i fængslet fandt sted dagen efter, at observatoriet havde meldt 168 mennesker dræbt i løbet af et døgn - 63 soldater, 60 oprørere og 45 civile.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.