Ifølge det syriske regime, så overholder styret FN's fredsplan, der ifølge planen skal effektueres fra i dag.
Dermed ser den seks-punkt lange fredsplan som Kofi Annan har forhandlet hjem for Den Arabiske Liga og FN ud til at blive overholdt.
Det fortæller landets udenrigsminister Walid al-Moualem, der netop nu er på besøg i Rusland.
Udenrigsministeren sagde til pressen, "at al vold skal endes simultant med ankomsten af de internationale observatører". Hvornår observatørerne præcis ankommer vides ikke.
Konflikten i Syrien har nu varet i mere end et år, og har ifølge FN kostet mindst 9.000 mennesker livet.
Rapporterne om tilbagetrækningen er ikke blevet bekræftet af hverken FN eller landets opposition.
Så sent som i weekenden var der ikke meget, der tydede på, at planen ville blive overholdt. Her brød der igen voldsomme kampe ud imellem regimets tropper og oppositionen. Samtidigt meldte Bashar Al-assad ud, at de ingen garantier havde fået fra oppositionen og at de først ville trække sig fra byerne, hvis oprørerne lod sig afvæbne.
Kilde: Reuters