Da Sylvester Stallone engang var i Det Hvide Hus for at møde Ronald Reagan, sagde præsidenten: »Hello Rocky«. Sådan lyder anekdoten i hvert fald, og ser man for eksempel på antallet af hyldestsider på nettet og ganger med antallet af drengebørn, der er opkaldt efter filmfiguren, så bliver resultatet, at Rocky Balboa er noget nær ægte.

Som nu, hvor statuen fra Rocky III i anledning af bokseikonets 30-års jubilæum bliver produceret i miniature-versioner - skabt af den originale kunstner og solgt for 60 dollars pr. skulptur.

Jo, Rocky lever endnu. Og Rambo er skam også på vej med en ny mission i 2008. Rambo IV - Pearl of the Cobra lyder navnet på Vietnam-veteranens redningsaktion for nødhjælpere i Burma, som er valgt til fordel for Stallones oprindelige idé med at gå ind i Afghanistan for at kæmpe mod terrorister. Godt nok er helten pensionsmoden, men han er stadig The Greatest Underdog Story Of Our Time som det lyder på en Stallone-side.

Hjernefejl no way

Født i New York i 1946 af en mor, der trods hans medfødte talefejl anså ham for at være et misforstået geni. Kuet af kammerater og gang på gang smidt ud af skoler, tog moren ham med på et hjerneinstitut for at få bekræftet intelligensen.

På instituttet syntes de mest, han var egnet til at stå ved et samlebånd, men moderen troede fuldt og fast på, at det kun var et spørgsmål om tid, før verden ville opdage sønnens særlige evner.

Det er Rikke Schubart, Lektor ved Syddansk Universitet, der kan historien, for hun har skrevet et helt kapitel om Stallone i sin actionanalyse-bog I lyst og død: Fra Frankenstein til splatterfilm .

»Jeg synes, Stallone er den største actionhelt af dem alle. Han er arketypen på den amerikanske helt, fordi der er et klart sammenfald mellem hans personlige historie og de figurer, han spiller,« siger hun med henvisning til baggrundshistorien om den fallerede skuespiller, der brugte sine sidste penge på at se en boksekamp, der gav ham ideen til Rocky.

Selvom filmproducenterne ville have andre skuespillere i hovedrollen, og Stallone sågar blev tilbudt en halv million kroner for at sælge manuskriptet, sagde han konsekvent nej. Fordi han vidste at »det var hans once in a life time-shot«, som Rikke Schubart formulerer det.

Stigmatiseret stjerne

Sylvester Stallone ville være stjerne, og derfor fandt han et par ordentlige producere med hjertet på rette sted, som ligefrem pantsatte deres eget hjem for at banke succes en på plads.
»Stallone er beviset på, at du ikke behøver være klog, have en lang, fin uddannelse eller arve penge, hvis du virkelig tror på dig selv,« mener Rikke Schubart.

»Han er selv et eksempel på den sande amerikanske sjæl. Og både Rocky og Rambo, som han selv har opfundet, repræsenterer den sjæl. Rocky med det store hjerte, der er så god, så god. Og Rambo, der også er god, men bare er blevet udstødt, fordi han har været i Vietnam. Også selvom, han gjorde sit bedste.«

At Sylvester Stallone hurtigt blev synonym med især 80 ernes pumpede machomand, blev dog senere lidt af et ømt brændemærke for manden, der for eksempel også skrev og producerede Travolta-diskodrønet Staying Alive . Først i 1997 fik han bugt med fordommene i sin roste rolle som relativ handlingslammet betjent i Copland .

»Altså, det kan godt være, at man kan synes, at mange af Stallones film er lidt corny, men de har deres berettigelse. Fordi han er en stjerne, der rammer sin tid så enestående. Han var faktisk forud for sin tid.