Lise Müller er næstformand i SF. Hun er uddannet sygeplejerske og blev kendt i offentligheden, da en facebookopdatering om dårligt arbejdsmiljø førte til en samtale med hendes øverste chef. Lise Müller er i dag tilknyttet hjemmesygeplejen. Hun har tidligere siddet i regionsrådet og arbejder i dag halv tid som sygeplejerske og halv tid som politiker.
DET HAR længe været sådan, at nettet om de offentligt ansatte er strammet mere og mere. Stik imod alle skåltaler.
Senest har Avisen.dk beskrevet, hvordan de ansatte på en psykiatrisk afdeling i Hovedstaden blev forbudt at tale med pressen om en meget alvorlig gidselsituation. En situation, der har kostet posttraumatisk stress og indtil videre en sygemelding i et år for en af de implicerede. Region Hovedstaden har ovenikøbet vedtaget en Åbenhedspolitik, der sigter mod det stik modsatte af at lukke munden på medarbejderne. Ligeledes har ombudsmanden igen udtalt kritik af en ledelse, der kaldte to tillidsfolk i Aabenraa kommune til samtale efter de offentligt havde kritiseret en beslutning om flytning af en institution.
Skåltalerne fejler ellers intet. I dem er der ingen grænser for, hvor vigtig ytringsfrihed er og hvor meget alle politikere og arbejdsgivere påskønner deres hårdtarbejdende og engagerede medarbejdere. ”Kritik er bare godt, for så bliver vi bedre.”, siger de. Det så vi også hos Akademikernes A-kasse, som udadtil var ”taknemmelige” over whistleblowerens afsløringer om pamperi og eksorbitante vin-indkøb og siden fyrede og meldte ham til Datatilsynet, for at have tilgået oplysninger, der gjorde ham i stand til at afsløre forbruget.
Alligevel oplever offentligt ansatte gang på gang, at arbejdsgiveren går over stregen, når de bliver kaldt til samtale for ytringer. Hvad jeg længe har mistænkt, er nu blevet syn for sagn: Regeringen er på arbejdsgivernes side og er ligeglade med offentlig ansattes ytringsfrihed. Ja, vi skal helt holde mund.
SØREN PAPE og Justitsministeret barsler med en ny vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. I den er der indsat halvanden side med en række undtagelser, hvor de offentligt ansatte opfordres til at ”tænke sig om”. Der er tale om tilfælde, hvor det ifølge ministeriet afhænger af en konkret vurdering, hvorvidt den ansatte må videregive oplysninger. Ifølge Politiken kan det være oplysninger om dyre indkøb, lobbyisme eller prioritering af opgaver. Den offentlig ansatte skal ifølge ministeriet tænke over, om der kan være modstående hensyn, og om det kan have negative konsekvenser for myndigheden.
Virkelig? Det, ministeriet gør, er at indskærpe ”loyaliteten” mod arbejdspladsen stik imod hvad ombudsmanden gentagende gange har sagt. Han har nemlig kritiseret de offentlige arbejdsgivere for at have misforstået loyalitetsbegrebet og for at have brugt det til at fremme en tavshedskultur. Den offentligt ansatte må ikke lyve men skal først og fremmest have loyalitet overfor samfundet, og det er i samfundets interesse at væsentlige forhold som fx prioritering af opgaver kommer frem.
De offentlige arbejdsgivere har gang på gang spændt ben, når man har forsøgt at skærpe reglerne for ytringsfrihed. KL, Danske Regioner og statslige myndigheder har sørget for at ytringsfriheden ikke lovfæstes.
JEG BLEV selv kaldt til samtale en februardag tilbage i 2016, fordi jeg havde skrevet et facebook-opslag om de bekymrende forhold i Hjemmesygeplejen i Frederiksberg Kommune. 13 minutters varsel! Bum. Det rystede mig. Jeg holdt mund, ledelsen fik sin vilje men de kaotiske forhold forsatte.
Heldigvis gik ombudsmanden ind i sagen og udtalte kritik af kommunen. Jeg har ofte tænkt på siden, hvad det betød for alle parter. Hvor mange tror I, der siden har udtalt kritik offentligt af hjemmesygeplejen i Frederiksberg Kommune? Sagen har sat en effektiv stopper for offentlig kritik – og chefen? Ja det stadig er den samme.
Med den nye vejledning er jeg ikke sikker på, at ombudsmanden kunne afgøre, at det har så stor værdi for offentligheden og samfundet at vide, at forholdene i hjemmesygeplejen var så kaotiske, at det påvirkede borgerne.
Vi bør som samfund og offentligt ansatte protestere, for Søren Pape er på arbejdsgivernes side her – og nu lukkes den offentlige kritik lukkes mere og mere ned. I takt med at opgaverne bliver flere og resoourcerne færre, er det ikke til samfundets gavn, at vi der arbejder under forholdene ikke må kritisere dem.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.