Krav om dokumentation af alt, specifikke procedurer, der skal følges og kontrol.
Det er tre ting, som ansatte i det offentlige hver dag skal følge, for at myndighederne kan vide sig sikre på, at der ikke sker fejl.
Men bureaukratiet begrænser de ansatte i at udnytte deres faglighed, og det kan i værste tilfælde føre til det modsatte af, hvad bureaukratiet er sat i verden for at forhindre, mener projektleder i psykiatrien Jan Møller Nielsen.
Han er uddannet sygeplejerske og har arbejdet i psykiatrien i næsten 40 år. Han er projektleder i 'Pavillonen', der er et behandlingstilbud for psykiatriske patienter fra Randers og på Djursland. Han ser hver dag, hvordan bureaukratiet tager friheden og kreativiteten fra hans medarbejdere, og hvordan det kun er blevet værre gennem de mange år, han har været i faget.
- Det får den konsekvens over tid, at medarbejderen kommer til at tænke mere på kontrol og struktur frem for at være faglig. Som jeg ser det, afskærer vi nogle muligheder for borgerne, fordi medarbejderne tit kommer til at tænke, at det (projekter til at hjælpe borgerne red.) ikke kan lade sig gøre, siger han til Avisen.dk.
Tidligere har Avisen.dk talt med chefredaktør på DenOffentlige.dk, Nick Allentoft, der i en ny bog adresserer, hvordan bureaukratiet i det offentlige gør, at velfærdssamfundet ikke lever op til forventningen om at gribe borgerne, når de snubler i tilværelsen.
Det kan du læse mere om her.
Det handler om at lære systemet
For Jan Møller Nielsen er det frustrerende at være vidne til den begrænsning, som bureaukratiet sætter for fagpersoner ansat i det offentlige. Med sine 40 års erfaring har han tilegnet sig egenskaber, der gør det muligt for ham at agere i bureaukratiet og få gennemført projekter, som ellers ikke havde været mulige.
- Jeg bruger tid på at lære at forstå systemet, så jeg ved, hvor jeg skal sende hvad hen for at få godkendt et projekt. Samtidig skaber jeg personlige kontakter oppe i systemet, så jeg hurtigere kan komme igennem. Hvis man har opbygget personlige kontakter, kan man ringe op direkte og sige, at man står med en idé til et projekt og spørge, om det kan lade sig gøre. Så får jeg typisk et svar om, at jeg bare kan sende det til vedkommende og få en hurtig afklaring, siger Jan Møller Nielsen.
Socialisering frem for stigmatisering
Et af de områder, hvor Jan Møller Nielsen er gået en anden vej end den gængse, er med svært psykisk syge, som er vanskelige at få anbragt på almindelige institutioner. Disse mennesker er derfor forsøgt anbragt i helt almindelige boligområder, hvor der bor almindelige mennesker omkring dem.
- Miljøer på institutioner (for psykisk syge red.) kan være stigmatiserende. Det kan være et miljø præget af misbrug, uro og udadreagerende adfærd, det er ikke et godt miljø at være i som psykisk syg, man vil ofte blive fastholdt i negative handlemønstre. Hvis man i stedet omgås mennesker, der opfører sig normalt , ikke er misbrugere, har en normal døgnrytme, etc. sker der ofte en socialisering. Tanken er at gå fra stigmatisering til socialisering, siger Jan Møller Nielsen.
Ifølge Jan Møller Nielsen fastholder systemet altså de psykisk syge i kasser, som ikke hjælper dem til at blive raske. Han vover at påstå, at det faktisk holder borgerne syge.
”Jeg vil gerne vise vejen”
Derfor håber Jan Møller Nielsen, at han med sin tilgang kan inspirere og vise vejen for andre som på samme måde kan tilgå bureaukratiet på en sådan måde, at det stadigvæk er muligt at gennemføre projekter, der rent faktisk gør en forskel for borgeren i stedet for udelukkende at have fokus på dokumentation, procedurer og kontrol.
- Mit projekt skal vise en anden vej, for jeg har en idé om, at jeg har hjulpet nogle mennesker, der har fået det bedre, men det har også den side, at jeg gerne vil pege på andre muligheder, siger Jan Møller Nielsen.
Derfor bruger projektlederen også meget tid på at lære sine unge medarbejdere, hvordan de skal agere i bureaukratiet og fastholde fokus på de mest udsatte borgeres ve og vel.
- I stedet for at gå imod systemet, så prøver jeg at lære dem, hvordan vejene ind igennem bureaukratiet fungerer. Jeg siger oftest ja til gode idéer. Det er afgørende at medarbejderne føler ejerskab, hvis nye ideer skal realiseres. Noget lykkes, og andet lykkes ikke, siger Jan Møller Nielsen.
Til sidst er Jan Møller Nielsen uforstående over for den manglende tillid til fagpersoner i det offentlige. Det har været flere regeringers plan at reducere bureaukratiet, men det opleves for os på ” gulvet ”, som om det nærmest vokser og det er hverken til gavn for medarbejderne, borgerne, ressourcerne eller samfundet.
- Per Jørgensen og professor Gert Thingaard Svendsen udtaler i et blogindlæg på Dagens Medicin ”Kontrol er godt, men tillid er billigere”. Det er helt rigtigt, siger Jan Møller Nielsen.