Chef, jeg lægger mig syg.
Den melding hører man efterhånden sjældent på det private arbejdsmarked.
Sidste år havde en privatansat i gennemsnit 7,4 sygedage. Det er det laveste sygefravær i den tid, hvor man har regnet sygefraværet ud, hvilket er 16 år, skriver DA's nyhedsbrev Agenda.
Ifølge Camilla Høholt Smith, der er seniorkonsulent i Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats (CABI), skyldes det lave sygefravær, at man i dag har en anden tilgang til sygdom.
"Sygefraværet er i dag kommet langt mere ud af skabet. Nu er sygefraværet ved at være en naturlig del af det at køre en forretning, og det er ikke så farligt at tale om mere. Den holdningsændring, tror jeg, er helt afgørende for, at vi har et faldende sygefravær," siger hun til Agenda.
I 2006 var sygefraværet i den private sektor på 10 arbejdsdage, og også blandt kommunalt ansatte falder sygefraværet.
Professor Niels Westergård-Nielsen fra Århus Universitet har virksomhederne gjort en stor indsats for at mindske sygefraværet, men den økonomiske krise spiller også ind.
"Fordi folk bliver lidt nervøse for deres job og er mere tilbageholdende med at melde sig syge," siger hun til DA's nyhedsbrev.