Siden Lars Løkkes mislykkede kommunalreform for 8-9 år siden flyttede ansvaret for sagsbehandlingen af langtidssyge over i landets jobcentre, er flere syge og handicappede blevet langtidsparkeret på kontanthjælp.
Om Venstre virkelig ønskede at forværre danskernes helbred, belaste vores sundhedssystem og skabe unødig fattigdom - må stå hen i det uvisse.
Fakta er, at mere end 50.000 syge borgere sidder fast i kontanthjælpssystemet. Mange er uden indtægt og pålagt gensidig forsørgelse og formueregler. De er på vej mod bunden af samfundet.
Dagligt bliver nye hårdtarbejdende danskere, der uheldigvis er blevet ramt af sygdom eller ulykke, smidt i det sorte hul uden indtægt eller på en ydelse på kontanthjælpsniveau.
Dette sker nu typisk allerede efter 22 uger på sygedagpenge, fordi alle FT-partier undtagen Enhedslisten stemte for sygedagpengereformen sidste år.
DET ER ET HUL, som syge, ulykkesramte - og arbejdsløse, der mister deres A-kasse - bliver parkeret i.
Dét hul vil Lars Løkke og Liberal Alliance med deres kontanthjælpsreform kun grave endnu dybere.
I foråret 2015 indkaldte danske handicaporganisationer og faglige organisationer Folketinget til en høring om Førtids- og Fleksjobreformen fra 2013. Høringen kastede lys på de mange mørke huller, som reformen har skabt. Huller jeg, som frivillig bisidder, har set på nærmeste hold.
Høringen på Christiansborg fremviste rystende eksempler på, at mange borgere får forværret deres situation og invalideres af forfejlet arbejdsprøvning. Hvor er vi henne, hvis borgere med brug for hjælp udsættes for arbejdsprøvning, der forværrer deres skader?
Skal vi se gennem fingre med, at jobcentre overlader arbejdsprøvning til private virksomheder uden erfaring med syge og handicappede?
Skal vi godkende, at kommuner indkøber lægekonsulenter, der skader vores borgere ved at foreslå behandlinger og træning, som egen læge og specialister har advaret mod?
Hvis vi ønsker en sikker sagsbehandling af syge borgere med det formål at få dem væk fra kontanthjælp, bør vi så ikke lytte til kritikken fra borgere, medarbejdere, fagforeninger og behandlende læger?
SOM FOLKEVALGTE påtager vi os et stort ansvar - ikke kun for alle dem, der kan selv, og som i forvejen klarer sig glimrende. Frem for alt har vi ansvaret for dem, der har brug for hjælp, og som har skabt vores rigdom med hårdt og nedslidende arbejde.
Danmark har ikke brug for politikere, der giver en hånd til dem, der allerede sidder på toppen - mens man tramper lidt mere på dem i bunden af samfundet.
Vi skal målrette vores brug af borgernes penge og sikre rettigheder for vores mest udsatte borgere.
Vi skal fjerne de barrierer, der svækker chancen for at hjælpe syge og ulykkesramte og deres familier væk fra kontanthjælp og ind på sikker økonomisk grund.
Magten og beslutningskompetencen skal tilbage til den socialrådgiver, der sidder med den enkelte borger. Der skal være fuld åbenhed om, hvem der træffer beslutninger og på hvilket grundlag.
Jo flere borgere, der afklares i sikre og professionelle rammer, jo flere syge og handicappede får en reel chance for en plads på arbejdsmarkedet.
Kommunerne skal have fritvalgsordning for syge, der skal afklares i samarbejde med fagligt funderede og lokale sundhedsklinikker, socialøkonomiske og humanitære organisationer.
DET ER SVAGE og inhabile politikere, der kaster milliarder i lommerne på private aktører, private lægekonsulenter, direktører, konsulenter, flere chefer og administrative medarbejdere, mens de sparer milliarder på forsørgelse af vores syge, ældre, handicappede og nedslidte.
Det er ikke værdigt, og vi skal vende skuden.
Frihed og tryghed er noget vi giver til dem der har mindre end os selv. ikke noget vi tager fra de fattige fordi vi selv har penge og magt. Det er lige så umoralsk som at stjæle slik fra småbørn. Venstres og Liberal Alliances liberale politik skaber desværre ikke mere frihed til den enkelte. Den skaber blot mere uansvarlig omgang med borgernes penge til skade for velstanden, fællesskabet, sundheden og ligheden i vores samfund.