Helle Thorning-Schmidt er kommet godt fra start. Med præcision er det lykkedes statsministeren at udnytte sin serveret og få sat rammen for den valgkamp, som kommer til at afgøre, om hun også er statsminister på den anden side af 18. juni.
Danskerne skal vælge mellem udvikling eller begyndende afvikling af den danske velfærd, mener Helle Thorning-Schmidt. Og så skal de vælge, hvem, Thorning eller Løkke, der er bedst egnet til at være regeringsleder - med den troværdighed og autoritet, det kræver.
Især det første tema var bærende på valgkampens allerførste dag. På pressemøder og partilederdebatter blev Thornings 39 milliarder til velfærd over de kommende år sat over for Løkkes nulvækst - altså at det offentlige forbrug ikke må stige de kommende år.
Thorning vil have os til at frygte for, at børnene, de syge og ikke mindst det stigende antal ældre ikke kan få den hjælp, de har brug for, når der ikke er flere penge at gøre godt med. Og det er ikke uden grund.
Heller ikke, at statsministeren kan slikke sig om munden, når Løkke i blå blok bliver suppleret af Liberal Alliances Anders Samuelsen, der ikke vil nøjes med nulvækst. Han vil have minusvækst og 10 procent færre offentligt ansatte.
I rød blok misser man da heller ikke chancen for at udstille den manglende sammenhængskraft hos de borgerlige partier. Som også går igen blandt de samme partiers vælgere - ifølge denne undersøgelse fra Ugebrevet A4: Løkke får svært ved at gøre blå bloks vælgere tilfredse
Og ingen kan komme uden om, at der er så stor uenighed mellem partierne i blå blok, at de hverken under valgkampen eller under eventuelle forhandlinger efter et valg ser ud til at kunne komme med blot en skitse til en sammenhængende økonomisk politik.
Det skyldes ikke mindst Dansk Folkeparti og Kristian Thulesen-Dahl, der allerede fra valgkampens start optræder med en vinders autoritet og en nærmest underspillet gennemslagskraft. Der skal ikke mere end et smil på læben og et lille ryst på hovedet, når en journalist spørger, om nulvækst bliver til noget, før man fristes til at tro på ham.
Thulesen vil hverken have nulvækst eller minusvækst i det offentlige forbrug. Han vil have mervækst - og i en sådan grad, at han siger, at han vil bruge endnu flere penge end socialdemokraterne på sundhed, ældrepleje og andet godt.
Og så gør han det i øvrigt med en imponerende evne til at undlade at blive stillet til ansvar for, hvordan pokker det skal kunne hænge sammen med alle de øvrige udgiftskrævende DF-krav.
Denne store bredde - skråstreg uenighed - i de blå partiers økonomiske politik er et af valgkampens paradokser. For hvordan kan det danne grundlag for en regering? Men lige så paradoksalt er det, at denne uenighed, der er en af statsministerkandidat Løkkes allerstørste problemer, også er en gevinst for ham.
For når Thorning og Co. tordner mod Løkkes nulvækst, vil der være mange vælgere, der deler bekymringen for fremtidens velfærd, men alligevel læner sig tilbage i sofaen og tænker “så galt går det nok ikke - vi har jo Thulesen!”
Med andre ord: Thulesen-Dahl gør det sværere for Thorning at udråbe Løkke som det store nulvækstmonster, der vil gøre vores velfærdssamfund til et forsøgslaboratorium. For det bliver ikke til noget, siger Thulesen. Og lige for tiden ligner DF-formanden én, der får sin vilje.
Og det stopper ikke her. For det er også Thulesen, der er Løkkes redning, når det gælder et andet af valgets store paradokser - nemlig at danskerne giver Thorning de bedste troværdighedsmålinger, men alligevel gør Løkke til valgets statsministerfavorit.
Løkkes troværdighed er i bund. Og det kan ikke være blevet bedre på valgkampens anden dag, hvor V-formanden måtte erkende, at han ikke havde styr på hele sin historie om manden, der sagde sit job op, fordi han kunne få lige så mange penge på kontanthjælp.
Men det er Thulesen, der er med til at opsamle mange af de vælgere, der frastødes af Løkke - fordi han er det oplagte valg for mange af disse vælgere, der dermed alligevel bliver i blå blok og gør Løkke til statsminister.
Derfor er det afgørende, at Helle Thorning-Schmidt angriber Kristian Thulesen-Dahl og forsøger at slå hul i hans panser - også selv om den direkte duel med Lars Løkke Rasmussen er lettere at vinde.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.