For første gang er det nu bekræftet, at den frygtede svineinfluenza er konstateret inden for EU.
De spanske sundhedsmyndigheder oplyser, at mindst en spanier er blevet smittet, skriver flere medier.
Angiveligt skulle det være en mand, der har været på ferierejse i Mexico. Samtidig holdes 17 patienter med symptomer under observation.
I Mexico er 103 mennesker døde af sygdommen ifølge landets sundhedsminister, José Angel Cordova.
I Danmark er syv mennesker til observation for den farlige sygdom - en 50-årig mand er indlagt i Nordjylland, og seks mennesker er indlagt på Hvidovre Hospital samt.
To andre har været til observation, men begge er udskrevet igen og har fået beskeden, at de ikke er i fare.