16 år skulle der gå, før de igen kunne stå til sidst med den største pokal i hånden.
Men søndag lykkedes det endelig for finnerne at sætte magtforholdet i Skandinavien på plads, da Finland slog Sverige med 6-1 i finalen ved VM i ishockey.
Kampen startede ellers med to afventende hold, og først efter en halv time åbnede Sverige med en målscoring ved Magnus Paajarvi.
Derefter gik det ned ad bakke for det svenske mandskab mod et finsk hold, der bare blev bedre og bedre som minutterne gik.
Således fik Finlands topscorer Jarkko Immonen pucken i mål med syv sekunder tilbage af anden periode.
Og i tredje periode scorede de nykårede verdensmestre hele fem gange, og dermed endte finalen som den totale ydmygelse af svenskerne.
Finland vandt senest VM-titlen i 1995, hvor de ligeledes besejrede Sverige i finalen.
Tjekkiet vandt tidligere søndag bronzekampen mod Rusland med 7-4. Danmark sluttede som nummer 11 ved VM-turneringen, der blev spillet i Slovakiet.
Kilde: The Star