Terrortruslen mod et indkøbscenter i det centrale Göteborg er ikke afblæst med lørdagens anholdelser.
Det oplyser svensk politi nu, efter at en række personer angiveligt er blevet forhindret i at sprænge en terrorbomber ved centret Nordstan.
"Truslen mod bymidten er ikke afværget trods dagens anholdelser. Vi holder fast i det, vi sagde indledningsvis, hvilket drejer sig om, at en bombe skulle sprænges et sted i det centrale Göteborg i løbet af lørdag," siger politiets talsmand Björ Blixter til Dagens Nyheter.
Politiet modtog lørdag tips fra en troværdig kilde om, at et terrorangreb var under opsejling. Indtil videre er det ikke offentliggjort, hvor mange, der er blevet anholdt, eller hvor.
De anholdte bliver nu afhørt af politiet. Samtidig er politiet talstærkt tilstede i det centrale Göteborg.
Ifølge svenske medier bestod terrorplanerne i, at en lastbil med sprængstof skulle detonere ved shoppingcentret Nordstan.