En mand fra Stockholm betalte 500 svenske kr. for at dyrke sex med en 13-årig pige, som han via et chatforam for unge, tilsvarende det danske arto.dk, havde fået kontakt til.
Her havde blandt andet fået overtalt hende ved at overføre de 500 kr. (393 danske kr., red.) til pigens konto.
Det skriver den svenske avis Dagens Nyheter.
Men da de skulle mødes på det aftalte sted, dukkede pigen aldrig op.
Det blev manden sur over. Han følte sig narret og gik nu i gang med at finde ud af, hvem pigen var.
Han fandt hendes telefonnummer, eller rettere hendes forældres nummer, og ringede til hende.
Det var, desværre for manden, pigens far, der svarede telefonen, og han blev mildest talt noget overrasket over det forslag, manden præsenterede ham for.
Han krævede nemlig de 500 kr. retur, han havde indbetalt på pigens konto, eftersom han følte, at han ikke havde fået noget for pengene.
Manden er nu tiltalt for sexkøb af mindreårige.