Demokrati-forkæmperen Aung San Suu Kyi, der holdes i husarrest af regimet i Myanmar - tidligere Burma - beskyldes nu også for at have overtrådt reglerne i sin husarrest, da hun fik besøg af en amerikaner for nylig i sit hus ved søbredden.
Suu Kyi har ifølge Myanmars militærregime siddet i husarrest i fire et halvt år, men hendes advokater mener, at de fem år, som er maksimumsgrænsen for en husarrest, udløber i næste uge.
Kritikere mener, sagen mod hende kun er opdigtet for, at regimet kan forlænge hendes husarrest til efter næste års valg.
Det forventes, at Aung San Suu Kyi bliver dømt i retssagen, og det kan give hende op til fem års fængsel, skriver BBC.
Den 14. maj blev Aung San Suu Kyi flyttet fra sit hjem til et højtsikret fængsel i Myanmar, da John Yettaw, en amerikansk mand, svømmede væk fra grunden, hvor Aung San Suu Kyis hjem ligger.
Ifølge Suu Kyis advokater fik Yettaw lov til at besøge Suu Kyi, men regimet mener, besøget er kommet i stand for at gøre regimet til grin.