Den blonde Paradise-deltager Susan K takker ærbødigt for de rosende ord, som hendes ekskæreste Peter kom med i forrige afsnit af Paradise Hotel.
Da Peter havde dyrket sex med en anden deltager ved navn Amalie, proklamerede han overfor de andre fyre, at det da var fint nok, men at hun ikke var nogen Susan K i sengen. Og de ord er sød musik i Susan K's øre.
"Min tolkning af "en Susan K" må være, at det er et godt knald. Så der steg han lige ti points i min "good friend"-bog," siger Susan K til ugebladet Se og Hør.
Selv mener hun, at hun var den bedste i sengen, fordi hun har en klar fordel i forhold til Amalie i kraft af sin alder.
"Det er nok dér min erfaring kommer ind. Den kan en 18- eller 19-årig jo ikke hamle op med. Man lærer jo hen over årene, hvad en fyr gerne vil have i sengen, og det tænder selvfølgelig mig, at en fyr er tilfreds. Jeg går op i, om jeg kan ændre på noget, jeg gør, for at det bliver bedre for ham," siger den 35-årige Susan K.
Susan K og Peter var begge deltagere i Paradise Hotel i 2007 og endte med at blive kærester. Deres forhold varede dog kun i to måneder, fordi Susan K blev tilbudt at deltage i Paradise Hotel igen.