Den færge, der ligger på bunden af Århus Bugt, bliver hejst op i næste uge. Farvandsvæsnet mener, at den ligger i vejen for andre skibe.
"Man kan se vraget et par meter nede i vandspejlet, så vi vurderer, det er bedre, det kommer op," fortæller kommunikationsansvarlig Maren Kaadt.
Farvandsvæsenet kan tvinge ejeren af skibet til at få det væk, men det er ikke nødvendigt. Aalborg Kommune, der ejer skibet, er nemlig meget opsatte på at få skibet op, så det kan komme i drift igen. Derfor er nogle kæmpe flydende kraner bestilt til opgaven.
"Det er fartøjer med løftekraner, der vil løfte det op på en pram det op fra de 12 meter vand, det ligger på," forklarer chef i Trafik og Veje, Henrik Jess Jensen.
Herefter skal skibet bugseres til Hirtshals, hvor planen var, at det alligevel skulle renoveres, inden det kan komme i drift til vinter. Hvis skibet ellers kan holdes oven vande, så vil den mystiske synkning ikke få konsekvenser for, hvornår det kan indsættes.
Desuden vil det heller ikke blive dyrere for borgerne i Aalborg, da kommunen har en forsikring, der dækker.
Først når færgen er hævet igen, vil Søværnet undersøge, hvorfor den sank.