Sundhedsaftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og løsgængeren Pia Christmas Møller er på plads.
Aftalen omfatter en øget bevilling på halvanden til to milliarder kroner til kræftbehandlingen fra 2014 til 2020.
Et af de nye initiativer er et center for partikelterapi med en partikelaccelerator, som skal bruges i kampen mod kræft hos børn.
"Partikelterapi er en skånsom kræftbehandling, som især vil gavne børn med hjernesvulster og forebygge følgeskader," siger indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V).
Han glæder sig over aftalen mellem regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Pia Christmas Møller, der med sit mandat reddede aftalen.
"Sundheden har topprioritet til fordel for bedre kræftbehandling, øget tryghed i yderområder, mål om diagnose inden 30 dage, hurtigere genoptræning efter hjerneskade, mere telemedicin samt løft i psykiatrien," sige Bertel Haarder.
Se hele aftaleteksten her