Hvilket atomnummer har jern i det periodiske system, og hvornår var det nu lige, at Anden Slesvigske Krig fandt sted?
Der er årstal, begivenheder og sammenhænge nok at forholde sig til, når landets unge i øjeblikket går til eksamen.
Tanken om at skulle huske det hele kan sikkert give koldsved og søvnløse nætter hos selv den mest disciplinerede studerende. Men der er hjælp at hente, hvis man gerne vil skærpe sin hukommelse til det grønne bord.
En brugbar metode handler ifølge professor Troels Wesenberg Kjær, der er hjerneforsker ved Neurofysiologisk Afdeling på Roskilde Sygehus, om at skabe en mental rute i sit hoved.
- Ruten kunne eksempelvis være den vej, man plejer at køre til skole, eller værelserne i sit barndomshjem, og her placerer man så de forskellige oplysninger, man skal huske, forklarer Troels Wesenberg Kjær.
- På den måde får man serveret oplysningerne, mens man bevæger sig langs ruten, og det er en meget effektiv måde at huske på, fordi der bliver skabt nogle billeder ud for hver oplysning, siger professoren.
Netop den billedskabende tilgang til hukommelsen har Mathias Obdrup, som er journalist og foredragsholder i husketeknikker, brugt til blandt andet at memorere alle verdens hovedstæder, hele det periodiske system og 500 decimaler af pi.
- Vi husker rigtig meget med vores følelser og sanser, så hvis man kan oversætte det, man læser, til noget, der virker absurd eller skørt, så vil man automatisk huske tingene bedre, fortæller Mathias Obdrup.
Det kan eksempelvis være, man som en del af geografipensum skal have styr på de ti største lande i verden, og i stedet for blot at opremse landene for sig selv, foreslår han, man skaber et billede for hvert land, man ikke glemmer.
- For Rusland kunne man måske forestille sig Putin, som står og bunder en flaske vodka, og for Canada kunne det være en ishockeyspiller, som glider i en masse ahornsirup. På den måde får man gjort noget, som egentlig bare er et ord, til et billede, man husker, siger Mathias Obdrup.
Spørgsmålet er så, hvor lang tid det tager at oparbejde en stærk hukommelse. Skal man tro Troels Wesenberg Kjær, kan man komme et godt stykke vej på blot et par uger.
- Hvis man øver de her hukommelsesteknikker tre gange om dagen i fem minutter, behøver det ikke at vare mere end to uger. Hjernen er plastisk og vil gerne tilpasse sig, men det kræver, man er motiveret, bemærker professoren.
Har man ikke helt tiden eller disciplinen til at indlære det periodiske system eller samtlige årstal i dansk krigshistorie i hovedet, kan man til gengæld også gå anderledes simpelt til værks frem mod eksamen.
- Det, at man selv har stået og undervist for nogle andre, husker man allerbedst. Så man kan godt føle sig dum, når man står og snakker til køleskabet inden eksamen, men det skal man gøre. Det er det, der virkelig giver den praktiske erfaring, når man siger tingene højt, påpeger Troels Wesenberg Kjær.
Fakta: Træn dig til en skarp eksamenshjerne
- Lav en mental rute i dit hoved, hvor du placerer de oplysninger, du skal huske, langs ruten. Ruten kan for eksempel være vejen til din gamle skole eller rummene i dit barndomshjem.
- Find på skøre eller absurde billeder, som du kan forbinde med de oplysninger, du skal huske.
- Læs og gentag dit eksamenspensum højt for dig selv flere gange.
- Øv pensum igennem foran et spejl derhjemme, så du gennemlever eksamen på forhånd.
Kilder: Mathias Obdrup, Troels Wesenberg Kjær.
/ritzau fokus/