Drop fjumreår, studieorlov og specialesump og få 30.000 kroner i kontant bonus.
De konservative er nu klar med forslag, der skal lokke de studerende til at blive hurtigt færdige med studiet og komme hurtigt ud på arbejdsmarkedet.
Men hos Danske Studerendes Fællesråd er der kun hovedrysten til overs for forslagene, der også betyder, at studerende bliver straffet økonomisk, hvis de trækker studierne i langdrag.
"Det, der sker, når man løber tør for SU, er, at man bliver nødt til at arbejde mere ved siden af sine studier. Det bliver man langsommere af, samtidig med at endnu flere vil droppe ud af studiet," siger han til Newspaq.
De konservative vil halvere det såkaldte fjumreår, så de studerende kun kan få SU i et halvt år udover normeret studietid mod et helt år i dag.
De overskydende penge, skal så gives som bonus til hurtige studerende, siger uddannelsesordfører Rasmus Jarlov.
"Vi vil gerne belønne studerende, der bliver hurtigt færdige. Og derfor vil vi gerne have, at der er en bonus, hvis man gennemfører studiet hurtigt," siger han til Newspaq.
Venstre er åben over for idéen, mens forligspartneren Socialdemokraterne er imod.