Det var en sprudlende Bashkim Kadrii, der sikrede OB et positivt punktum for et ellers skuffende efterår i Superligaen.
Hele tre gange fik stortalentet bolden i nettet med sit gyldne venstreben, da SønderjyskE på eget græs i Haderslev blev sendt på vinterpause med et knusende 4-0-nederlag for øjene af godt 2000 tilskuere.
Det skriver Ekstra Bladet.
Spredte snefnug dryssede ned over Haderslev Fodboldstadion inden kampstart, men stoppede cirka ti minutter efter kampstart.
SønderjyskE startede bedst, og de fynske fodbold-drenge lignede i det første kvarter et hold, der var gået i vinterhi.
Men da SønderjyskEs Thomas Hansen tabte bolden til Peter Utaka, var han hurtig til at udnytte chancen ved at sende en aflevering ind mod Rasmus Falk, der dog gav plads til, at Bashkim Kadrii sparke bolden i mål og bringe fynboerne foran med et mål.
Derefter var der åbnet for et forrygende scoringsshow, som endte med en 4-0-sejr til den ambitiøse fynske klub.
Kilde: Ekstra Bladet