Omfanget af aktivering af ledige er faldet med omkring en tredjedel, siden beskæftigelsesreformen trådte i kraft i starten af 2015, skriver Altinget.
Meningen var at bremse såkaldte pipfuglekurser og andre former for meningsløs aktivering. Men nu viser det sig, at også væsentlig færre ledige aktivers i form af privat løntilskud, uddannelse og virksomhedspraktik, som ellers øger chancen for at komme i job.
Det viser en ny analyse, som hovedorganisationen LO har lavet.
- Det er fint, at man får bremset den meningsløse aktivering, men det må ikke gå ud over den meningsfulde aktivering. Den aktive arbejdsmarkedspolitik udgør det ene ben i vores flexicurity-system. Derfor er vi bekymret over udviklingen, siger næstformand Ejner K. Holst til Altinget.
Mellem 2014 og 2015 er aktiveringsgraden for ledige på dagpenge faldet fra 16,2 procent til 11,9 procent. Og sammenlignes de første tre kvartaler i 2014 med de første tre kvartaler i 2015, er omfanget af aktivering faldet med 6.400 personer - eller knap en tredjedel.
Det største fald er sket inden for offentligt løntilskud og jobrotation, hvor omfanget er omtrent halveret, mens vejledning og opkvalificering er faldet med godt en tredjedel. Men også inden for privat løntilskud og ordinær uddannelse er der sket et fald på knap 20 procent, mens brugen af virksomhedspraktik er skruet ned med fire procent.
Ifølge arbejdmarkedsforsker Thomas Bredgaard bør udviklingen tages alvorligt.
- Det er usmart at skære ned på de former for aktivering, som vi har evidens for, virker. Man risikerer en situation, hvor nogen personer, som kunne have fordel af aktiveringstilbud, ikke får muligheden, vurderer lektoren fra Aalborg Universitet over for Altinget.
I samme periode er arbejdsløsheden også faldet, men det skulle ifølge LO-analysen alene forklare et fald på 1.200 færre personer i aktivering fra 2014 til 2015.
Det bratte fald i aktivering skyldes i højere grad beskæftigelsesreformen, som i grove træk har skærpet kravene til aktivering og fjernet kommunernes tilskud til kurser for ledige.
Oveni kommer den såkaldte refusionsreform, som betyder, at kommunerne fra nytår ikke længere belønnes for at sende ledige i aktivering, men nu selv skal dække en andel af udgiften til for eksempel dagpenge, som vokser i takt med arbejdsløshedsperioden.
LO er bekymret for, at der skabes A og B-hold for ledige, hvor kommunerne kun ofrer aktivering på de stærke ledige, som har let ved at komme i job.
- Vi kan risikere en situation, hvor man 'creamer' dem, som man hurtigt kan få ud i job, mens resten så får lov at passe sig selv, siger Ejner K. Holst til Altinget.
Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen ser udviklingen som udtryk for, at kommunerne lige nu er i gang med at omstille sig til en ny beskæftigelsespolitik.
- Men jeg bliver bekymret, hvis det er udtryk for en mindre ambitiøs beskæftigelsespolitik. Hvis det er tilfældet, vil jeg kraftigt opfordre kommunerne til at komme tilbage på det spor, der handler om, at man har en offensiv beskæftigelsepolitik, som sikrer, at ledige bliver bragt tættere på arbejdsmarkedet ved brug af de redskaber, som faktisk virker, siger han til Altinget.
Ifølge Kommunernes Landsforening (KL) er det faldende aktiveringsniveau helt i tråd med intentionerne i de seneste års lovændringer.
- KL har igennem flere år argumenteret for at sætte fokus på resultaterne og ikke omfanget af beskæftigelsesindsatsen. Og den grundlæggende ide med refusionsomlægningen, som netop er trådt i kraft, er yderligere at styrke fokus på resultater af beskæftigelsesindsatsen, siger chefkonsulent Ulrik Petersen til Altinget.