Et udslip af gas i Holbæk betyder, at politiet fredag formiddag evakuerer ansatte og kunder i Holbæk Mega Center.
Politiet fik meldingen klokken 9.41.
Formentlig er der tale om en overgravet gasledning, oplyser politiet.
Ingen skal ifølge de foreløbige oplysninger være kommet noget til.
I centeret er der cirka 30 forretninger.
/ritzau/