Trafikselskaberne i regioner og kommuner er helt uforstående overfor buschaufførernes strejke.

De har nemlig for over et år siden tilbudt at betale arbejdsgiverne ekstra for busdriften, hvis arbejdsgiverne så betaler chaufførernes kurser.

Men arbejdsgiverne sagde nej. Og chaufførerne siger nu, at det er regeringens skyld, de selv skal betale 5.000 i kursusgebyrer.

Trafikselskaberne beder nu parterne om at sætte sig til at forhandle:

"Vi holder ikke med nogen. Vi holder med buspassagererne. Vi vil gerne have, at de kan bruge den kollektive trafik. Det kan de ikke lige nu, og vi er uforstående overfor, hvorfor arbejdsmarkedets parter ikke har fundet en løsning på det her noget før,” siger Thomas Kastrup Larsen, formand for Trafikselskaberne i Danmark.

Men trods af, at kurserne har været lovpligtige i to år, har parterne endnu ikke fundet en løsning.

Slag i arbejdsretten

I stedet endte det i september sidste år med en sag i arbejdsretten mellem 3F og Dansk Industri. Den faldt ud til Dansk Industris fordel. Arbejdsretten mente ikke, det fremgår af overenskomsten, at arbejdsgiverne har pligt til at betale de nye EU-lovpligtige kurser.

Der smækkede arbejdsgiverne kassen i ved årsskiftet og sagde, at de 76.000 buschauffører selv skal betale de cirka 5.000 kroner for deres kursus hvert femte år.

Tilbage sidder trafikselskaberne i regioner og kommuner. Det er politiske organer, der bestemmer, hvor tit busserne skal køre, hvorhen de skal køre, og hvordan de skal se ud. Så sender de opgaven i udbud og private busvognmænd byder ind.

Pengene er klar

For trafikselskaberne har det hele tiden været klart at arbejdsgiverne ville komme til at betale. Derfor er trafikselskaberne også blevet kompenseret fra Staten siden 2008, ligesom de gør hver gang noget bliver dyrere som følge af EU-direktiver.

Når det for eksempel ikke længere er tilladt at lease busser til tysk moms, får trafikselskaberne flere penge, fordi man regner med, at vognmændene så kræver flere penge for at køre fra trafikselskaberne. Sådan var det også med kurserne.

”Det er ikke sådan, at pengene står på en separat konto, men vi er blevet kompenseret fra Staten, fordi alle forventede, at arbejdsgiverne betalte. Jeg forstår ikke, vi er endt i denne negative spiral," siger Thomas Kastrup Larsen.

Avisen.dk forsøger at få en kommentar fra Dansk Industri.