Det lyder ikke som om, det kunne have været meget bedre.

Den efterhånden noget aldrende rockgruppe The Rolling Stones gav søndag aften en deres livs vildeste koncerter foran 44.000 begejstrede publikummer i Parken.

Rockmusik har ingen alder , aldrig så veloplagt og velspillende , rovdyr med styrke og bid eller bare magten og æren i al evighed.

Seks af seks stjerner i Berlingske Tidende, seks af seks i B.T. og fem af seks i Politiken.

De gamle drenge lever endnu.

Der var ellers rygter om, at det hele ville ende galt.

Op til koncerten svirrede rygterne om fredagens miserable koncert i Göteborg, hvor guitaristen Keith Richards skulle have været beruset af lidt mere end bare publikums klappen.

Men hverken Stones eller rock n roll er et altfavnende begreb eller tilforladelige størrelser, som Berlingske Tidende bemærker.

- Og fremdeles ikke en vare, man kan forlange noget af eller bytte i Brugsen, skriver avisens gæst i Parken, Thomas Søie Hansen og mejsler Stones stjernestatus i sten:

- De kan komme med deres Bono, deres Elton, med samtlige tøsedrenge i musikhistorien, men I.N.G.E.N. mestrer det her som Stones, når det kører. Nobody, niemand.

Også Politikens anmelder, Erik Jensen, forbarmer sig over Stones optræden i det svenske.

- Det er naturligvis under al kritik, men omvendt er det denne menneskelige faktor og charme, der gør det meget svært ikke at elske Stones - bandet, veteranerne og menneskene, de er på trods af alt, skriver Erik Jensen.

B.T. s Steffen Jungersen finder hele showet gudsforgående godt fra starten og lægger ikke skjul på sine følelser:

- Læs den sætliste og græd. Hva fa en skal jeg sige. Det blev simpelthen for urealistisk til sidst. FANTASTISK Jumpin Jack Flash.

Med numre som Rough Justice , Can You Hear Me Knocking og Satisfaction synes Parken og København at have fået det hele under søndagens nådige aftenhimmel.

Og da Mick Jagger tilmed havde lært sig dansk til lejligheden, var det næsten for godt til at være sandt:

- Hey Danmarg, dæ ar zå gudt ad vær tilbaa æft kun e tår, forsøgte sangeren sig, først til publikums forbavselse, men sekunder senere til deres begejstring.

Jo, Rolling Stones er tilbage på rette vej, og der er næsten fuldt hus i avisernes karakterbøger.

Kun Erik Jensen finder et lille minus ved showet og hæfter sig ved publikums manglende engagement - det bliver ligefrem til, at Stones spillede perler for døve ører i anmeldelsens overskrift.

Og nåja, så bemærker Jyllands-Postens Jakob Lambertsen, at Keith Richards ramte ved siden af i Brown Sugar , men at det så også var den eneste gang . Og Lambertsen må alligevel overgive sig til You Got The Silver , som Richards sang blot akkompagneret af Ron Woods guitar.

Det bliver nok ikke bedre end i går.

- Sådan fungerer rockmusik, travere, klassikere, evergreens. Ikke underligt, at Keith Richards sluttede af på sine knæ, skriver Berlingske Tidende og tilføjer:

- At tænke sig at spille på sådan et bagkatalog af magiske momenter. Havde det ikke været for naboerne var festen fortsat til langt ind i næste uge.