Overskuddet fra Rolling Stones-koncerten 3. september skulle have hjulpet kræftramte børn, men regnskabet fra koncerten viser et overskud på et stort rundt nul. Og koncerten var netop blevet fritaget fra at skulle betale moms, fordi overskuddet skulle gå til velgørende formål.
Men de penge, som de kræftramte børn skulle have haft, blev taget af skattefar, siger
Erik Munk, formand for Musikforeningen Eigils, der står bag Stones-koncerten.
»Vi havde regnet med et overskud på et par millioner kroner, men få dage før Stones-koncerten mødte fire folk fra Skat op og ville ændre proceduren. En del af regnskabet blev derfor ramt af moms, og regningen på 1,9 millioner til Skat gør, at vi ikke kan aflevere pengene til kræftramte børn. Vi ville da hellere have givet pengene til Børnecancerfonden end til skatteminister Kristian Jensen (V). Momsfritagelse er derfor en by i Rusland for os,« siger Erik Munk.
I princippet er Stones- og de andre store koncerter i Horsens fritaget fra moms, fordi det er kulturelle formål, hvor overskuddet går til velgørende formål, men reelt bliver momsen sneget ind ad bagvejen, mener Erik Munk. Og han forstå godt skuffelsen hos Børnecancerfonden, der havde sat næsen op efter en pose penge, men nu står tomhændet.
»Jeg vil da også blive skuffet, hvis jeg var blevet stillet penge i udsigt og ikke fik dem, men efterhånden betaler vi så meget moms ad andre veje, at der ikke er penge til velgørende formål. Desuden betyder det også, at billetpriserne kan stige. For den ekstra udgift vi har til moms, må vi jo hente andre steder,« siger Erik Munk.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.