Store lastbiler, udrykninger og masser af trafik.
Op mod 800.000 danskere bor i et støjhelvede, fordi larm fra gaden overstiger den anbefalede støjgrænse.
Alligevel har mange kommuner undladt at lave handlingsplaner for støjen, selvom det er lovpligtigt.
To af dem er Århus og København.
"Politikerne har forbigået støjproblemet i larmende tavshed," siger Kåre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd, til Newspaq.
"Man stresser hele organismen, når den udsættes for støj. Når organismen stresses, så øges risikoen for hjertekarsygdomme og blodpropper og dermed for tidlig død."
I Miljøstyrelsen vurderer man, at støj årligt koster 200-500 dødsfald. Derfor har kommunerne netop fået en rykker, så de snarest får afleveret en støjhandlingsplan.
Kilde: Politiken