Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har spurgt en række andre europæiske lande, hvorvidt de vil være interesserede i at indgå i en dialog om at få ændret Statsløsekonventionen.
Otte af de ni adspurgte lande takker nej, skriver Information, der har fået delvis aktindsigt i svarene.
I slutningen af juni sendte Udlændinge- og Integrationsministeriet tre spørgsmål om konventionen til de danske ambassader i ni europæiske lande.
Svaret fra den danske ambassade i Belgien lyder ifølge Information:
- Som situationen står i dag, ser Belgien ikke nogen grund til at ændre Statsløsekonventionen og har derfor ingen umiddelbar interesse i at indgå i en "like-minded" gruppe med det formål at ændre konventionen.
Bortset fra Norge har hverken Belgien, Finland, Frankrig, Holland, Storbritannien, Sverige, Tyskland eller Østrig svaret imødekommende på de tre spørgsmål.
Det mest interessante af dem drejer sig om at få ændret Statsløsekonventionen. Her er Østrig interesseret, men ikke i spørgsmålet om tildeling af statsborgerskab, kun i fratagelse af statsborgerskab.
Regeringen har længe argumenteret for at nyfortolke eller direkte ændre konventionen.
Af det materiale, ministeriet har sendt til ambassaderne, fremgår det mere konkret, hvad regeringen ønsker, skriver Information:
Statsløsekonventionen bestemmer i dag, at hvis en statsløs er idømt en fængselsstraf på fem år, så mister vedkommende muligheden for at få statsborgerskab. Den grænse vil regeringen halvere.
Konventionen slår også fast, at man mister adgangen til statsborgerskab, hvis man er dømt for en forbrydelse mod statens sikkerhed. Det vil regeringen ændre til, at der skal være mistanke om en sådan forbrydelse.
Trods det afvisende svar fra de andre europæiske lande, forsikrer Inger Støjberg over for Information, at regeringen ikke opgiver arbejdet:
- Vi vil ikke give statsborgerskab til folk, der kan være til fare for statens sikkerhed, og regeringen vil fortsat arbejde på at få ændret Statsløsekonventionen.
/ritzau/