Tragedier som utroskab, karriere fremfor familie og misbrugsproblemer er noget næsten alle kan forholde sig til, men i Charlotte Sielings film, bliver problemerne gjort smukke.
For smukke, mener flere anmeldere. I 'Over Gaden Under Vandet' gøres grimme tragedier til glansbilleder. Og derfor betegner flere anmeldelserne instruktørens spillefilmsdebut som 'gammel vin på nye flasker'.
Over hele linien er der dog stor ros til skuespillet. Både Sidse Babett Knudsen og Nicolas Bro får lovprisninger med for at vise eminent skuespil.
Men har filmgængere mod på endnu en film om hverdags store spørgsmål, så er Charlotte Sielings film ikke et dårligt sted at rette sin opmærksomhed. Det værste, der kan ske, er, at det hele er set før.
Filmen handlere om en familie, der falder fra hinanden. Mor, Babett Knudsen, har travlt med sin karriere, mens far, Bro, forelsker sig i en anden.
Udover de to er også Ellen Hillingsø og Anders W. Berthelsen med i filmen, og de får også rosende ord med på vejen.
Filmen har premiere i dag i mange af landets biografer.