Under den seneste sæson af "Vild med dans" valsede Stephania Potalivo sig ind på et flot andenplads med sin professionelle partner Morten Kjeldgaard, men nu ser den 29-årige skuespillerinde ud til at have fundet en ny mand at danse kinddans med.
Mandag aften lagde "Sjit Happens"-stjernen nemlig et kærligt billede ud af sig selv på Instagram i selskab med Nils Petter Bro, der er medejer af de populære Madklubben-restauranter.
På billedet har den 37-årige forretningsmand begravet sin mund på Potalivos kind, mens parret storsmiler til fotografen.
- Hov..., skriver den smækre skuespillerinde til billedet efterfulgt af et hjertesymbol og en emoji af en pige og en dreng, der holder hinanden i hånden.
Allerede søndag aften lagde Nils Petter Bro billedet af parret sammen op på Instagram og ledsagede det også med hjertesymbolet og emojien.
Stephania Potalivo er i øjeblikket ved at indspille femte sæson af den populære Zulu-serie "Sjit Happens", mens hun kan ses i "Klassefesten 3: Dåben" den 6. oktober, hvor den folkekære trio Anders W. Berthelsen, Troels Lyby og Nicolaj Kopernikus spiller hovedrollerne.
Se det søde billede af Potalivo og Bro her.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.