Et amerikansk ægtepar har haft ualmindelige lange fingre.
Det er lykkedes dem at stjæle intet mindre end 1000 kufferter fra lufthavnen i Phoenix, skriver AP.
Politiet har længe holdt øje med parret og ransagede forleden deres hjem. Her fandt de så mange kufferter, at det ikke kunne undskyldes som 'til eget forbrug'.
Faktisk måtte politiet opgive at tælle bagagen; der var ganske enkelt for meget. I stedet vurderede de, at der var cirka 1000 stykker.
Ægteparret brugte dog ikke kufferterne til egne rejser. De solgte de dem ganske enkelt videre på loppemarkeder.
"Det var en levevej for dem. Der er meget bagage, og der er mange forurettede i sagen," siger efterforsker James Holmes til AP.
Parret, der består af 61-årige Keith Wilson King og 38-årige Stacy Lynne Legg-King, blev anholdt først på ugen.
Det omfattende kufferttyveri har kunnet lade sig gøre, fordi kontrollen i lufthavnen er sparet væk.