Filmmageren Steven Spielberg bliver nu undersøgt af FBI, efter det er blevet opdaget, at der i hans hjem hænger et stjålet billede af den amerikanske kunstner Norman Rockwell.
Billedet, hvis titel er ’Russisk Skolestue’, forsvandt fra et galleri for mere end 25 år siden.
Spielberg købte billedet af en kunsthandler i 1989, og han blev forfærdet, da en af hans medarbejdere opdagede, at billedet var på en liste over eftersøgte værker på FBI’s hjemmeside.
FBI blev tilkaldt, og de har nu undersøgt billedet og kunnet konstatere, at det er ægte.
Billedet blev stjålet fra et kunstgalleri i Missouri i slutningen af 70’erne.
Spielberg har længe samlet på Rockwell værker, og ejer en større samling af hans malerier.
Norman Rockwell døde i 1978.