Spanieren José María Gutiérrez - bedre kendt som Guti - var natten til mandag involveret i en slem trafikulykke i Istanbul.
Det kunne den tidligere Real Madrid-stjernespiller, der nu spiller for tyrkiske Besiktas, takke sig selv og sin egen jumbobrandert for.
Guti fejrede 1-0-sejren over Bursaspor og havde halet rigeligt med våde varer indenbords, da han pludseligt ramlede sammen med en bus. Det skriver hjemmesiden allvoices.com.
Efter ulykken målte politiet hans kæmpepromille til 2,71.
Guti slap med skrækken og skulle efter omstændighederne have det godt. Men den blamerede fodboldstjerne kan nu se frem til at miste kørekortet i en rum tid.
Kilde: Allvoices.com