Det er nok de færreste, der vil blive overrasket over at høre, at det ikke ligefrem er studenterhuerne, der trykker fodboldhimlens verdensstjerner.
Alligevel er det dog opsigtsvækkende, at fodboldspillerens eks-kæreste Nereida Gallardo nu går ud med en uhørt hård kritik af Cristiano Ronaldo, der dumpede hende - angiveligt på en sms - tilbage i 2008.
Anklagerne går blandt andet på, at han er et dårligt forbillede for sine unge fans, at han er dårlig i sengen, og at han er en 'pretty boy' uden hjerne.
Det skriver den engelske tabloidavis The Sun.
"Hans ego er for stort. Han er ikke intelligent," siger den spanskfødte, 28-årige model, der også har været romantisk involveret med Ronaldos fodboldkollega Sergio Ramos, blandt andet ifølge The Sun.
Cristiano Ronaldo, der spiller for den spanske kongeklub, Real Madrid, har en etårig søn, men identiteten på moderen er stadigvæk en hemmelighed. For tiden er han dog kærester med den russiske model Irina Shayk.
Kilde: The Sun