Efter en lang familiestrid tilbydes Stieg Larssons enke nu 20 millioner kroner.
Stieg Larsson døde som 50-årig i november 2004 endnu inden hans bøger var nået at blive en succes. Det har ført til en strid mellem forfatterens far og bror og enken Eva Gabrielsson.
Forfatteren, der står bag trilogien om Lisbeth Salander, havde nemlig ikke lavet noget testamente, hvilket førte til, at Eva Gabrielsson ikke fik en krone.
Far og bror har indtil nu stået fast ved deres enemæssige arveret, men nu har piben fået en anden lyd. De har nemlig tilbudt enken 20 millioner kroner.
"Eva var en del af Stiegs liv. Hun skal kunne leve trygt og godt af det her," siger Stieg Larssons bror til Svenska Dagbladet.
Successen der fulgte med Stieg Larssons trilogi, gav far og bror en arv på omkring 130 millioner kroner. Dertil har de også indkasseret penge for filmrettighederne.
Nu varsler Eva Gabrielsson om, at der findes en fjerde bog i serien, som hun netop er i gang med at færdigskrive.