Aroesmith forsangeren Steve Tyler har ladet sig selv indlægge på en afvænningsklinik.
Ifølge people.com er sangeren afhængig af smertestillende piller, som han tager på grund af de skader, han har pådraget sig gennem 30 års optræden. Der er derfor ikke tale om en traditionel afvænning, men snarere en behandling for at sikre, at Steve Tyler ikke tager for mange piller.
"Jeg er ivrig efter at komme tilbage på scene og tilbage i studiet med resten af bandet. Jeg elsker Aerosmith, og jeg elsker at optræde som forsanger for Aerosmith," skriver Steve Tyler i en pressemeddelelse og tilføjer:
"Jeg er taknemmelig for den støtte og kærlighed, jeg får, og jeg er opsat på at få orden på disse ting."
Steve Tylers datter skuespillerinden Liv Tyler har også udsendt en pressemeddelelse, hvor hun tilkendegiver sin egen og familiens støtte til farmand.
"Min familie og jeg støtter min fars beslutning om at søge behandling. Han er en modig mand. Vi elsker ham, og vi er stolte af, at han søger hjælp," skriver hun.