Aerosmith-forsangeren havde i sine vild unge dage en enorm trang til hele tiden at være påvirket af enten alkohol eller stoffer, og det fik ham til at bruge, hvad der svare til omkring 100 millioner danske kroner på sit voldsomme overforbrug.
Men på et tidspunkt slap pengene lige så stille op, og i 1983 var han faretruende tæt på at gå helt konkurs, skriver den engelske avis The Sun.
I et interview lørdag aften med NBCs reporter Matt Lauer indrømmer Steven Tyler, at han tog stoffer så sent som i 2009, hvorefter han endte på en afvænningsklinik, hvilket var en af grundene til bruddet med Aerosmith.
Tyler afslørede også, at i løbet af bandets storhedstid var spillestederne kontraktligt forpligtet til at have en lille mængde af det hvide pulver liggende, så det kunne sniffe, når de havde lyst.
"Jeg havde brug for den kokain," indrømmer Tyler i interviewet, hvor han også beklagede den effekt, som det havde haft på hans liv.
"Det tog mine børn væk, det tog mit band væk, det tog mine ægteskaber væk, og jeg var helt nede til sidst," siger han.
Kilde: NBC