Der er enighed blandt bandmedlemmerne i Aerosmith. Frontmand Steven Tyler er faldet tilbage i et narkomisbrug, og det må nu koste ham jobbet.
Specielt guitarist Brad Whitford og trommeslager Joey Kramer er trætte af Tylers misbrug. I august måtte bandet aflyse deres turne, da den 61-årige forsanger faldt ned fra scenen og brækkede sin skulder.
Senest kunne Tylers manager informere bandet om, at forsangeren ville holde pause i to år for at fokusere på en solokarriere.
Det faldt dog ikke i god jord hos bandet, der gerne vil fortsætte med at turnere og indspille sange. Derfor leder de nu efter en ny forsanger.
Til næste år drager Aerosmith på turne for at markere deres 40 års jubilæum. Steven Tylers exit vil dog muligvis betyde, at bandet vil tage navneskift.