Godt nok spiller de i Thailand, men det danske ligalandshold kunne næsten lige så godt spille kampen på Farum Park. Der er nemlig hele seks spillere fra superligaklubben i startopstillingen.
Træner Morten Olsen har været rundhåndet med startpladser til de nordsjællandske spillere. Udover FCN er Randers FC, AaB, Silkeborg IF og FC Midtjylland repræsenteret på det subtropiske græstæppe i kampen mod vores nordiske naboer.
Undervejs i kampen har Morten Olsen mulighed for at lave seks udskiftninger, så det kan ske, at spillerne fra FCN kommer i undertal inden slutfløjtet.
Opstillingen er som følger.
Jesper Hansen (FCN); Dennis Flinta (SIF), Jores Okore (FCN), Andreas Bjelland (FCN), Patrick Mtiliga (FCN); Søren Christensen (FCN), Martin Ørnskov (SIF), Jakob Poulsen (FCM); Tobias Mikkelsen (FCN), Nicklas Helenius (AaB), Lasse Rise (RFC).