Den norske verdensmester Thor Hushovd tog her til eftermiddag sin anden etapesejr i årets Tour de France i byen Gap.
I et rent norsk spurtopgør slog han Boasson Hagen, da de to landmænd ankom til målstregen sammen med canadieren Ryder Hesjedal efter et længere udbrud.
Dermed har Norge sikret sig hele tre etapesejre under årets store franske rundtur, ligesom Thor Hushovd havde syv dage i gult.
På dagens etape skete der endeligt noget blandt favoritterne til den samlede sejr, da Alberto Contador angreb op af den sidste kategori 2-stigning.
Han blev dog hurtigt hentet af Cadel Evans og de øvrige favoritter.
Men på den lange nedkørsel mod mål blev der igen angrebet, og det gjorde især ondt på Andy Schläck og Ivan Basso, der begge er notorisk dårlige, når det går nedad bakke.
Cadel Evans og Alverto Contador kom i mål samtidig og tog et minut i den samlede stilling på den yngste Schläck-bror. Det betyder, at spanieren nu blot er 40 sekunder efter Andy Schläck.
Den franske mand i gult Thomas Voeckler sad med Evans og Contador og holdt dermed fast i sin førertrøje med godt 1.45 ned til Cadel Evans på andenpladsen.
Dermed er løbet vidt åbent inden det de næste dage går ind i Alperne. Søndag ankommer rytterne til Paris.