Han var kendt for to ting. Han kunne skrive så fuglene sang og drikke som et hul i jorden - og det gjorde han så. Så godt, at han fik flere priser for sine værker og så meget, at lægerne til sidst sagde stop.
Nu kommer arnestedet fra en del af den kendte forfatters eskapader til København. Cocktailbaren Salon 39 åbner nemlig en tro kopi af Hemmingways stambar på Frederiksberg i København.
Baren lå i Cuba og hed El Floridita, og den har ved hjælp af et samarbejde med Havana Club nu givet Salon 39 lov til at adoptere det navn, ligesom bartenderne har taget navneforandring, så de hedder det samme som bartenderne hed på El Floridita på Hemmingways tid. Indretningen bliver også magen til den på forfatterens gamle stambar, hvor der blandt andet vil være genoptryk af de originale menukort.
Lyder navnet El Floridita i øvrigt bekendt, så er det fordi, at det var her den verdensberømte drink Frozen Daquiri for første gang blev lavet af bartenderen Constantino Ribalaaigua.