Bruce Springsteen skal hyldes og får i den anledning sin egen udstilling i Rock and Roll Hall of Fame i Cleveland i staten Ohio.
Udstillingen skal hedde 'The Life and Music of Bruce Springsteen' og vil ifølge BBC News åbne den 1. april 2009, hvorefter hyldesten vil fortsætte tre dage efter med en ceremoni. På udstillingen vil man kunne se adskillelige personlige ejendele, som sangeren har doneret til formålet.
"Han er én, vi altid gerne har villet lave en udstilling om," siger Jim Henke, der er museumsinspektør på Hall of Fame, og tilføjer at udstillingen med Springsteen kan ende op med at blive den mest omfattende i museets historie.
Tidligere har berømtheder som John Lennon, Bob Dyland og Ray Charles været til skue for interesserede Rock and Roll musikere.